Ghg-protokollen - guldstandarden for hvordan virksomheder skal klimarapportere - er under revision. Revisionen kan få store konsekvenser for, hvordan virksomheder skal klimarapportere og hvilke initiativer der ‘tæller’ som klimahandlinger i virksomhederne.
I dette indlæg gennemgår vi de foreslåede ændringer til standardens scope 2 (dvs. den del af klimarapporteringen, der handler om forbrug af elektricitet, fjernvarme og fjernkøling). Vi gennemgår hvilke konsekvenser de vil få for din virksomhed og hvordan du kan deltage i den korte høringsproces, der finder sted i slutningen af 2025. Høringen er skudt i gang 20. oktober 2025 og udløber 19. december 2025. De opdaterede retningslinjer publiceres efter planen i slutningen af 2027.
Derfor skal du interessere dig for ghg-protokollen
Ghg-protokollen er den mest indflydelsesrige globale klimastandard. Det er den, der sikrer at klimaregnskaber kan sammenlignes på tværs af virksomheder og på tværs af grænser.
Hvis du er i tvivl om hvad ghg-protokollen er, kan du læse vores gennemgang her.
Globalt set anvender langt de fleste virksomheder ghg-protokollen direkte eller indirekte i deres klimarapportering. Ghg-protokollen er f.eks. den standard, der ligger bag SBTi og EU’s CSRD og VSME standarder. Hvis din virksomhed udarbejder et klimaregnskab, er det derfor med overvejende sandsynlighed baseret på ghg-protokollen.
Den igangværende revision har afgørende betydning for dit klimaregnskab - og endnu vigtigere - for de globale muligheder for at transformere energisystemerne og reducere den globale klimabelastning.
Målet med revisionen af scope 2
Formålet med revisionen af standardens scope 2 er, at gøre virksomhedernes klimarapportering vedr. forbrug af elektricitet, fjernvarme og fjernkøling mere virkelighedstro.
Det betyder, at revisionen lægger op til at der fremadrettet stilles større krav til data og detaljeringsgraden i rapporteringen.
Overblik over ændringer i scope 2
Revisionen af standardens scope 2 handler om hvordan virksomheder skal opgøre emissioner fra elektricitet, fjernvarme og fjernkøling. Ændringerne har både betydning for den lokationsbaserede opgørelsesmetode og den markedsbaserede opgørelsesmetode.
De fire væsentligste ændringer er følgende:
- Krav om detaljerede emissionsberegninger (lokationsbaserede emissioner)
- Krav om anvendelse af timebaserede oprindelsesgarantier (markedsbaserede emissioner)
- Krav om leveringsdygtighed til oprindelsesgarantier (markedsbaserede emissioner)
- Loft over andelen af statsstøttede oprindelsesgarantier (markedsbaserede emissioner)
Vi gennemgår de foreslåede ændringer i detaljer i de følgende to afsnit om lokations og markedsbaseret rapportering.
Detaljeret lokationsbaseret rapportering
Virksomhedens lokationsbaserede opgørelse af CO2e-udledninger handler om, hvor meget CO2e, der faktisk udledes i forbindelse med produktion af strøm i det område hvor virksomheden befinder sig.
Virksomhederne har indtil nu kunnet anvende et årligt gennemsnit for hhv. Øst- og Vestdanmark til at beregne deres lokationsbaserede udledning. En virksomhed i Århus, der anvendte 100 MWh i 2024, har kunnet beregne emissionerne ved at gange emissionsfaktoren på 0,081 kg CO2e/kWh med 100 MWh og opgøre den totale emission til 8,1 tons CO2e.
Vedtages de nye retningslinjer, skal virksomhederne bruge mere præcise emissionsfaktorer til at beregne de totale emissioner.
- I stedet for gennemsnittet for landsdelen vil virksomheden skulle bruge kommunale emissionsfaktorer. Hvis virksomheden er tilstede i flere kommuner opgøres elforbruget og emissionerne kommune for kommune.
- Timebaseret. I stedet for at tage udgangspunkt i en gennemsnitsfaktor for hele året, skal virksomheden - så vidt muligt - anvende den faktiske kommunale emissionsfaktor i hver eneste af årets 8.760 timer, og sammenholde den med elforbruget i hver enkelt time og på den måde udregne den samlede emission.
Til sammen giver det en mere præcis opgørelse af virksomhedens faktiske emissioner ved forbrug af strøm.
Store ændringer af markedsbaseret rapportering
Virksomhedens markedsbaserede opgørelse af CO2e-udledninger handler ikke om den strøm virksomheden reelt forbruger, men om den strøm virksomheden har bidraget til at opføre, f.eks. gennem en PPA eller via The 0-Mission. Den markedsbaserede opgørelse af CO2e-emissioner er altid baseret på køb af oprindelsesgarantier.
De foreslåede ændringer gør det vanskeligere at anvende markedsbaserede emissioner som instrument til at reducere virksomhedens CO2e-udledninger.
Konkret bidrager tre delforslag om brug af oprindelsesgarantier til at øge kompleksiteten:
- krav om timebaseret match, dvs. at en virksomhed kun vil kunne anvende de oprindelsesgarantier, der er produceret i præcis samme time som virksomheden har forbrugt strømmen.
- krav om leveringsdygtighed, dvs. at garantien skal være produceret i samme (pris)område som virksomheden forbruger strømmen i.
- Loft over andelen af offentligt støttede garantier som en virksomhed kan anvende i den markedsbaserede opgørelse.
Vi gennemgår hver enkelt ændring nedenfor.
Timebaseret match
I dag gælder oprindelsesgarantier et helt år. Det betyder, at en virksomhed kan dække hele sit elforbrug på f.eks. 10 GWh med oprindelsesgarantier fra en PPA på en enkelt vindpark. Også selvom virksomheden anvender strøm på vindstille dage hvor vindparken ikke producerer strøm.
Den foreslåede revision lægger op til, at oprindelsesgarantierne kun skal være gyldige i én time, såkaldt “Hourly Matching". En oprindelsesgaranti vil dermed kun kunne anvendes af en virksomhed, der har forbrugt strøm samtidig med at garantien blev produceret, og en virksomhed vil kun kunne anvende oprindelsesgarantier, der er produceret samtidig med at virksomheden har forbrugt strømmen.
.png)
I praksis betyder det, at førnævnte virksomhed fremover vil skulle matche sit elforbrug med produktion af vedvarende energi i hver enkelt af årets 8.760 timer for at kunne reducere sine markedsbaserede udledninger til 0. Lavpraktisk betyder det, at en virksomhed ikke vil kunne få alle sine oprindelsesgarantier fra en enkelt vindpark eller en enkelt solpark, da langt de fleste af vores grønne energikilder har en variabel produktion. Virksomheden vil altså skulle købe oprindelsesgarantier fra mange forskellige energikilder, der tilsammen producerer strøm præcis samtidig med at virksomheden forbruger strøm. Det kan være fra flere sol- og vindparker kombineret med mere kontroversielle energikilder såsom biogas eller biomasse, der producerer strøm uafhængigt af vejrforholdene.
Læs mere om konsekvenserne af timebaseret matching i denne meget læsværdige gennemgang af ghg-management institute.
Leveringsdygtighed (deliverability)
Virksomheder kan i dag anvende oprindelsesgarantier fra hele Europa (AIB) til at dække elforbrug i Danmark og omvendt. En virksomhed med flere produktionssteder i Europa kan således dække hele forbruget med en enkelt PPA, og er ikke tvunget til at gennemgå samme komplekse indkøbsproces i alle markeder.
.png)
Det nuværende forslag til revision gør op med det princip. Forslaget opstiller nemlig et krav om "leveringsdygtighed". Det betyder at virksomheder kun vil kunne anvende oprindelsesgarantier fra energianlæg, der faktisk kunne have leveret strømmen til virksomheden, dvs. at der stilles skærpede krav om geografisk nærhed.
Leveringsdygtighed betyder i praksis at anlægget vil skulle ligge i samme prisområde som virksomheden. Dvs. at en virksomhed med kontorer i både København og Århus, ikke ville kunne anvende oprindelsesgarantier fra samme sol og vindparker, men ville skulle indkøbe oprindelsesgarantier fra et fuldt energimix både på Sjælland og i Jylland.
Standard Supply Service
Den sidste store forandring ghg-protokollen lægger op til, er at virksomheder ikke kan anvende mere end deres pro-rata andel af oprindelsesgarantier fra offentligt finansierede eller ejede sol og vindparker til at dække deres markedsbaserede emissioner.
Det er uklart præcis hvordan dette vil blive implementeret. Men et gæt med udgangspunkt i den Århusianske virksomhed er følgende: Hvis 50% af energien i Århus-området leveres af vind- og solprojekter, der enten er offentligt finansierede eller ejet af offentlige selskaber, så vil virksomheden kunne indkøbe og anvende oprindelsesgarantier fra disse kilder svarende til 50% af virksomheden elforbrug. Resten af oprindelsesgarantierne vil skulle stamme fra privatfinansierede parker.
Undtagelser og indfasning
Der er tale om meget store ændringer i den revision, der lægges op til. Derfor lægger arbejdsgruppen op til forskellige indfasningsordninger og undtagelser for mindre virksomheder og virksomheder, der ikke har den nødvendige dataadgang.
Undtagelser fra timebaseret match
Krav om at timematche elforbruget i markedsbaseret rapportering vil ikke gælde mindre virksomheder. Det er uklart hvordan ghg-protokollen definerer en mindre virksomhed og der nævnes flere forslag i høringen, herunder elforbrug på hhv. 5, 10 og 50 GWh årligt.
Opgørelse af timebaseret forbrug
I erkendelse af, at ikke alle virksomheder har adgang til timebaserede forbrugsdata - det gælder f.eks. virksomheder uden egen elmåler, lægger ghg-protokollen op til at virksomheder kan anvende modelleret forbrug, svarende til en almindelig forbrugsprofil i den pågældende branche.
Gamle kontrakter (PPA)
Virksomheder behøver ikke at frygte at eksisterende lange kontrakter, f.eks. PPA-aftaler bliver ugyldige. Arbejdsgruppen foreslår en såkaldt grandfathering klausul, som betyder at kontrakter, der indgås inden ændringerne træder i kraft i 2027, fortsat vil være gyldige i det nye regime i en vis periode.
Indfasning
Indfasning vil ske over flere år fra den endelige standard offentliggøres i slutningen af 2027. Det betyder, at der vil være tid til at tilpasse sig til de nye standarder for virksomhederne.
Debat og høringsproces
Der er stor international debat om de foreslåede ændringer fordi ghg-protokollens ændringer vil berøre rigtig mange virksomheder.
Kogt helt ned handler debatten om, hvad formålet med virksomhedernes klimarapportering egentlig er: præcision eller reduktion af klimabelastninger. Hvis du vil forstå forskellene mellem de to klimarapporteringsmodeller – attribuerende vs. konsekvensbaseret rapportering – gennemgås de i dette glimrende indlæg fra RMI.
At de to rapporteringsmodeller faktisk kan modarbejde hinanden er der redegjort overbevisende for i denne McKinsey rapport. Kritikerne mener således, at forslaget øger kompleksiteten for virksomhederne, og bremser deres mulighed for at tage handling på klimaforandringerne.
Din virksomhed kan også give sin mening tilkende frem til 19. december 2025. Information om hvordan fremgår af ghg-protokollens hjemmeside. Høringen er noget kompleks, men du er velkommen til at lade dig inspirere af The 0-Missions høringssvar. Virksomheder, der er medlem af en erhvervsorganisation kan gøre organisationen opmærksom på høringen. Det kan du f.eks. gøre ved at dele dette blogindlæg med dem.
