I slutningen af februar 2025 fremsatte EU-Kommissionen det såkaldte Omnibus-forslag, der sigter mod at reducere de administrative byrder for virksomheder i forbindelse med bæredygtighedsrapportering. Forslaget vil få stor betydning for virksomheder, der skal rapportere under CSRD, CSDDD og EU-taksonomien.
Da omnibus-forslaget endnu ikke er vedtaget, er der en del uklarheder, som må forventes at blive afklaret i implementeringen – ligesom, det kan blive redigeret under behandlingen i Rådet og i Parlamentet.
I denne artikel gennemgår vi hvilke virksomheder der fremover vil skulle rapportere efter CSRD, CSDDD og EU-taksonomien. Herefter dykker vi ned i de foreslåede ændringer, og til sidst ser vi på, hvordan forslaget skal behandles og hvornår virksomhederne kan forvente klarhed om de foreslåede ændringer.
Hvad er EU-kommissionens omnibus forslag?
Et omnibus-forslag er et forslag, der ændrer flere direktiver. Kommissionen har fremsat dette forslag for at reducere de administrative byrder for europæiske virksomheder. Forslaget indebærer, at færre virksomheder vil skulle rapportere under bæredygtighedsdirektiverne, og at kravene til selve rapporteringen lempes. Kommissionen opgiver dog ikke de klimamæssige målsætninger, og det vil derfor fortsat være vigtigt for virksomheder at arbejde seriøst med at skære dybt i deres CO2-emissioner.
Nye scopes – hvem skal rapportere fremadrettet?
Den del af omnibus-forslaget, der har betydning for flest danske virksomheder, er, at langt færre fremover vil skulle rapportere efter CSRD hvis forslaget gennemføres.
Fremover vil CSRD kun gælde for selskaber og koncerner, der opfylder mindst to af følgende kriterier:
- Over 1.000 medarbejdere
- Omsætning på mere end 50 mio. EUR
- Balancesum på mere end 25 mio. EUR
Virksomheder, der efter de gældende regler ville skulle rapportere første gang i 2025 eller 2026, vil blive fritaget for rapporteringsforpligtelsen, hvis de har mindre end 1.000 ansatte. Det samme gælder børsnoterede virksomheder, der ligger under de nye grænser. Det lægges desuden op til, at alle virksomheder, der ikke allerede har rapporteret i 2024, får udskudt rapporteringsforpligtelsen til 2027.
Virksomheder, der ikke længere er omfattet af de lovpligtige rapporteringskrav, vil have mulighed for frivillig rapportering efter den frivillige såkaldte VSME-standard. VSME vil samtidig fungere som en grænse for, hvor meget information større virksomheder fremadrettet kan kræve af deres underleverandører.
Forslaget lægger op til, at kravet om at rapportere efter EU-taksonomien fremadrettet kun skal gælde selskaber, der er omfattet af CSRD og har en omsætning over 450 mio. EUR.
Der ændres ikke på, hvilke virksomheder der rammes af CSDDD-reguleringen, men implementeringen udskydes til 2028.
Læs også vores guide til scope 1, 2 og 3
CSRD
De virksomheder, der fortsat skal rapportere efter CSRD, vil opleve lempede krav til selve rapporteringen.
De væsentligste materielle ændringer af CSRD-standarden er følgende:
Kravet om en revisorerklæring med høj grad af sikkerhed i rapporteringen, der kunne være indført fra 2028, bliver ikke gennemført.
Det vil ikke længere være muligt at bede underleverandører med under 1.000 ansatte om meget detaljeret bæredygtighedsinformation – udover hvad der fremgår af VSME-standarden.
Antallet af datapunkter i de såkaldte ESRS-standarder vil blive reduceret. Der vil heller ikke blive udarbejdet branchespecifikke standarder, som det ellers var annonceret.
Læs også vores guide CSRD
CSDDD
Også CSDDD-standarden bliver forandret væsentligt, hvis forslaget gennemføres:
Bødeniveauet på op til 5% af koncernomsætningen udgår og erstattes af mere proportionale bøder.
Værdikædeansvaret reduceres. Værdikædeansvaret bliver i al væsentlighed begrænset til kun at gælde direkte leverandører. Hvis en virksomhed køber t-shirts direkte fra en producent, vil miljøpåvirkninger i forbindelse med produktionen stadig skulle inddrages i risikovurderingen. Hvis varerne derimod handles via en mellemhandler, vil miljøpåvirkningen i forbindelse med produktionen ikke skulle medtages, medmindre virksomheden har kendskab til problematiske forhold.
Kravene om inddragelse af interessenter begrænses.
Evalueringen af virksomhedens due diligence-setup ændres fra årligt til hvert femte år.
Læs også vores guide til CSDDD
EU-taksonomien
Der er tale om mindre ændringer af kravene i EU-taksonomien:
Kompleksiteten i Do No Significant Harm-princippet reduceres.
Der bliver mulighed for en forenklet rapportering for virksomheder, der falder uden for scope.
Rapporteringen af operating expenditures gøres frivillig.
Læs også vores guide til at forstå EU-taksonomien
Hvad er processen herfra?
Der er foreløbigt tale om et forslag fra Kommissionen, hvilket betyder, at den eksisterende lovgivning fortsat gælder. Kommissionen har anmodet om, at Rådet og Parlamentet behandler forslaget hurtigt, men det er næppe realistisk, at der vil ligge en færdig tekst før sommeren 2025. Når ændringerne er vedtaget, skal de omsættes til dansk lovgivning.
Det stiller især virksomheder, der skal CSRD-rapportere for første gang i 2025, i en vanskelig situation, hvor de må forholde sig fleksibelt til implementerings- og rapporteringsindsatsen. Europaparlamentet behandler d. 1. april 'stop the clock' delen af forslaget, der skal sikre at virksomheder, der skulle have rapporteret på CSRD første gang i 2025 og 2026 fritages.
The 0-Mission anbefaler at virksomhederne fokuserer på de dele af rapporteringen, der giver strategisk værdi for og bidrager direkte til at reducere virksomhedens miljøpåvirkning, og udskyde resten af rapporteringen, indtil der kommer klarhed fra Bruxelles.