Mange virksomheder overvejer enten at lave en aftale med The 0-Mission, at opføre sol på taget eller indgå en PPA for at skubbe til den grønne omstilling af energisystemerne. Mens en aftale med The 0-Mission er let at forstå, kræver det viden om elmarkedet og risikostyring at indgå i en PPA. Vi kan ikke vide hvilken løsning, der er rigtig for din virksomhed, men denne guide hjælper dig med at afklare hvad en PPA er og hvad I skal være opmærksomme på.
Hvad er en PPA?
En Power Purchase Agreement (PPA) er en kontrakt, der indgås mellem en virksomhed eller et forsyningsselskab og ejeren af et kraftværk, en vind- eller solpark. Hvis det er en virksomhed, der er modparten, taler man nogle gange om en cPPA.
En PPA, der sigter på at fremme den grønne omstilling, indebærer, at virksomheden, også køber oprindelsesgarantier fra den vind- eller solpark aftalen drejer sig om. Det er oprindelsesgarantierne som virksomheden senere bruger i sin klimarapportering.
En PPA indgås ofte for en længere periode – 10 år er den typiske kontraktlængde – men selve indholdet varierer. Den indebærer at virksomheden påtager sig en risiko på elmarkedet på vegne af udvikleren af parken. Nogle gange indebærer aftalen at virksomheden køber strøm fra parken, andre gange er der tale om en ren finansiel aftale.
Generelt er en PPA svær at komme ind i og endnu sværere at komme ud af igen. Det er derfor værd at sætte sig ind i de grundlæggende begreber inden aftalen underskrives. Det er i øvrigt kompleksiteten i PPA-aftalerne, der er baggrunden for at The 0-Mission har udviklet en alternativ løsning, der gør det lettere at tage klimahandling.
Hvorfor er PPA’en blevet udbredt?
Mange virksomheder klimarapporterer efter ghg-protokollens scope 1, 2 og 3, enten fordi de er forpligtet til at udarbejde et klimaregnskab efter CSRD, fordi de har tilmeldt sig Science Based Targets initiative (SBTi), eller fordi de ønsker at drive forretning på ansvarlig vis.
En PPA er i dag et udbredt instrument for virksomheder, der ønsker at tage ansvar for den grønne omstilling af vores energisystemer.
Tidligere tilbød regeringer i Danmark og resten af Europa økonomisk støtte til nye vind- og solparker. Parkerne fik nogle gange et pristillæg oven i elprisen, f.eks. fik vindmøller på land i mange år 25 øre/kWh oven i elprisen. Man kan sige at staten betalte udvikleren eller långiveren for at påtage sig den økonomiske risiko. Andre gange har staten garanteret en fast elpris i en længere årrække – i de tilfælde har staten overtaget den økonomiske risiko fra parkejer.
I dag er statsstøtte de fleste steder historie. Mange regeringer har nemlig overladt det til markederne selv at sikre, at der opføres ny grøn strøm. Det er bl.a. sket, fordi vind og sol er modne teknologier, der er faldet i pris over en længere årrække.
PPA pris giver adgang til projektfinansiering
Selvom teknologierne er faldet i pris, er det stadig en udfordring for udviklere at finde finansiering til at opstille nye sol- og vindparker.
Det er ikke unormalt, at en solpark koster 500 mio. kr. at opføre. Derfor har de fleste udviklere brug for at optage et lån gennem en bank eller et pensionsselskab, før de kan bygge en ny vind- eller solpark. De meget volatile elpriser gør imidlertid, at långiverne, der kan være en bank eller et pensionsselskab, kræver større sikkerhed for at låne udvikleren pengene. Den sikkerhed opnår de hvis der tegnes en PPA med en virksomhed. En PPA indebærer nemlig, at den virksomhed, der er modpart, påtager sig en del af den økonomiske risiko i udviklingen af en ny energipark.
Illustration af prismodellen i en PPA-aftale. I de timer prisen på strøm ligger over det aftalte prispunkt tjener køber penge på aftalen. I de timer hvor elprisen ligger under den aftalte pris, taber køber penge på aftalen.
En anden måde at understøtte den grønne omstilling af energisystemet på er at blive partner i The 0-Mission. De virksomheder, der er en del af The 0-Mission, påtager sig ikke en økonomisk risiko, men betaler projektudvikleren og långiveren for at påtage sig en større risiko.
Illustration af en aftale hos The 0-Mission. Virksomheden betaler et abonnement pr. forbrugt kWh og betaler parkejer for, at påtage sig prisrisikoen i elmarkedet.
Hvem kan tegne en PPA aftale?
En PPA er især oplagt for store virksomheder, der har et stabilt elforbrug, som de kender 10 år ud i tiden. Apple, Facebook og Chr. Hansen er eksempler på virksomheder, der har tegnet en PPA.
Mellemstore virksomheder kan i visse tilfælde tegne en pulje-PPA. I en pulje-PPA går flere virksomheder sammen om at tegne en aftale med en enkelt parkejer.
Uanset virksomhedens størrelse, stiller parkejer som hovedregel krav om, at virksomheden har en høj kreditværdighed. Hvis der er risiko for, at virksomheden går fallit, er PPA-aftalen nemlig ikke meget værd.
Derfor er det ikke alle virksomheder, der har mulighed for at indtræde i en PPA. Alle virksomheder har til gengæld mulighed for at være en del af The 0-Mission.
PPA’er og Additionalitet
Formålet med at indgå en PPA er for langt de fleste virksomheder at skubbe på den grønne omstilling.
En PPA-aftale alene er imidlertid ikke nok til at sige, at virksomheden har bidraget aktivt til den grønne omstilling. Det er altafgørende, at PPA-aftalen vedrører en vind- eller solpark, der ikke modtager eller har modtaget statsstøtte. Hvis parken har modtaget statsstøtte har staten nemlig allerede påtaget sig den økonomiske risiko – man kan sige vi har betalt for det over skatten.
I The 0-Mission arbejder vi derfor ikke med vedvarende energi, der har modtaget statsstøtte, da dette ikke bidrager til additionalitet.
DOWNLOAD WHITEPAPER
Biodiversitet
Mange er begyndt at stille krav til, at vind- og solparker opføres med øje for biodiversitet. Det skyldes at omstillingen giver mulighed for at skabe habitater for herboende dyr og planter under en solpark. Ligger parken ovenpå en grundvandsreserve giver det også mulighed for at passe på vores sårbare grundvand.
I The 0-Mission er vi stolte af at den park vi arbejder med både øger biodiversiteten og beskytter grundvandet.
Forstå de tre mest almindelige PPA-former
Hvis I overvejer en PPA, vil I støde på en række fagtermer, som dækker over de meget store forskelle, der er på hvordan en PPA skrues sammen. Det vigtigste at holde øje med er hvem, der bærer de forskellige risici i en PPA aftale.
Onsite eller offsite PPA?
Hvis en virksomhed indgår en aftale med en udvikler om at opstille en vind- eller solpark på virksomhedens egen grund, er der tale om en onsite PPA. I vil ikke have brug for at anvende det kollektive elnet til transport af strømmen. Populært taler man om, at forbruget sker “bag måleren”.
De færreste virksomheder har imidlertid plads til at opstille en sol- eller vindpark i baghaven. Derfor vedrører næsten alle PPA-aftaler en park, der er opført offsite. Strømmen fra parken blandes med andre strømkilder i det kollektive elnet, men virksomheden har bidraget til at ændre elmikset.
Fysisk PPA eller virtuel PPA?
I en fysisk PPA forpligter virksomheden sig til at købe en bestemt mængde elektricitet til en forudbestemt pris fra en vind- eller solpark. Elektriciteten leveres til kunden via elnettet. Parken skal ligge i samme prisområde som virksomheden – i Danmark er der to prisområder, DK1 og DK2.
Da, der er en balancerisiko, der skal håndteres vil virksomheden typisk samtidig indgå en aftale med en balanceansvarlig aktør – det kunne f.eks. være et forsyningsselskab. Forsyningsselskabet er ansvarlig for at prognoser og faktisk produktion stemmer nogenlunde overens på timebasis – og forsyningsselskabet vil også være ansvarlig for at sælge eventuel overskydende produktion fra parken i markedet og opkøbe el, hvis virksomhedens forbrug overstiger produktionen fra parken. Hvem der påtager sig prisrisikoen ved køb og salg af el i markedet fastlægges i kontrakten.
En virtuel PPA er modsat en fysisk PPA en 100 % finansiel aftale, hvor en virksomhed garanterer en udvikler en fast pris pr. kWh i en årrække. Lad os sige, at virksomheden forpligter sig til at betale udvikleren 60 øre pr. produceret kWh. I timer, hvor spotprisen er 70 øre pr. kWh, vil virksomheden modtage 10 øre pr. produceret kWh, mens virksomheden ville skulle betale 40 øre pr. kWh når elprisen falder til 20 øre/kWh. Med andre ord kan virksomheden både tabe og vinde penge på en virtuel PPA. Virksomheden tjener penge på aftalen, hvis elprisen stiger, men taber penge, når elprisen falder. Til gengæld for at indgå i kontrakten modtager virksomheden oprindelsesgarantierne fra parken. Da der ikke leveres strøm som del af denne aftale, kan parken sagtens ligge uden for Danmark i et andet europæisk land, der er en del af AiB.
I en virtuel PPA sælger en solpark strøm via Nordpool, hvor forsyningsselskabet køber det og videresælger til virksomheden. Virksomheden sikrer solparken en finansiel kontrakt, der fjerner elprisrisikoen og modtager tilgengæld oprindelsesgarantier.
Pay-as-produced, profileret eller pay-as-consumed PPA?
En PPA låser en elpris, men det kan godt betale sig at dykke lidt ned i, hvilken elpris der præcis låses – for det er ikke nødvendigvis virksomhedens elpris.
Der findes mange forskellige måder at skrue en PPA sammen på, men nedenfor er de tre arketyper beskrevet.
Hvis PPA’en er pay as produced, forpligter køberen sig til at låse elprisen for al strøm (eller en vis procentdel af strømmen) anlægget producerer, uanset om virksomheden selv forbruger strøm på samme tidspunkt eller ej. Det er i pay-as-produced-kontrakter, man finder de laveste elpriser, fordi virksomheden påtager sig elprisrisikoen og volumenrisikoen – både hvis parken producerer mere end forventet, og hvis den producerer mindre end forventet.
Et eksempel: En virksomhed forpligter sig til at købe al strøm fra en solpark til en fast pris pr. MWh. Hvis produktionen overstiger virksomhedens forbrug, sælges overskydende strøm til spotmarkedet, men køberen betaler stadig den fastsatte pris for hele produktionen. Afhængig af virksomhedens forbrugsmønster og parkens produktionsmønster er der sjældent samtidighed i mere end 20-25% af timerne. Er elpriserne på spotmarkedet lavere end den kWh-pris virksomheden har forpligtet sig til at betale i de resterende 80% af timerne , vil virksomheden tabe penge. Det omvendte gør sig gældende hvis priserne er højere.
Hvis der er tale om en profileret PPA aftale forpligter virksomheden sig til at aftage en bestemt mængde strøm, men profilen (altså hvornår den produceres og leveres) er søgt tilpasset virksomhedens forbrug. Denne type af kontrakt vil typisk kræve at der både er inkluderet vind og solparker i kontrakten. Det giver mulighed for at købe strøm, der passer bedre til virksomhedens forbrugsmønster. Den faste pris kan både være højere og lavere end prisen på spotmarkedet – det er ikke til at vide på forhånd. Virksomheden vil i en større del af timerne have en fast elpris, men der vil stadig være en del timer hvor der ikke er samtidighed mellem produktion og forbrug, dvs. timer hvor virksomheden kan tabe eller vinde penge på elmarkedet.
Et eksempel: En ejer af en sol- og en vindpark indgår en aftale om at levere strøm til en virksomhed til en fast pris. Hvis der er samtidighed mellem forbrug og produktion i 70% af tiden, vil virksomheden have en fast kendt elpris i de timer- i de resterende 30% af tiden påtager virksomheden sig elprisrisikoen. Virksomheden skal købe strøm til spotpris i timer hvor parkerne ikke producerer – og sælge strøm i de timer hvor produktionen overstiger forbruget. Er elpriserne på spotmarkedet lavere end den kWh-pris virksomheden har forpligtet sig til at betale, vil virksomheden tabe penge. Det omvendte gør sig gældende hvis priserne er højere.
En Pay-as-Consumed PPA er en aftale hvor virksomheden betaler en fast pris for den strøm, virksomheden forbruger, uanset hvornår virksomheden forbruger strøm. Det pålægger producenten en stor økonomisk risiko, og det vil derfor også ofte være en meget dyr aftale for kunden.
Et eksempel: En ejer af en solpark forpligter sig til at levere al den strøm, en kunde forbruger, til en fast pris. Hvis produktionen er lavere end kundens forbrug (f.eks. om natten), skal producenten købe den manglende mængde strøm på spotmarkedet. Hvis produktionen midt på dagen omvendt er højere end kundens forbrug, skal producenten sælge strømmen på spotmarkedet og får ikke nogen afdækning af elprisrisikoen. Derved påtager producenten sig prisrisikoen og prisen for kunden er derfor meget høj.
Hvad påvirker elpriserne?
Der vil altid være et element af spekulation i elprisudviklingen for de virksomheder, der underskriver en PPA-aftale. Derfor er det nyttigt at vide lidt om hvad der påvirker elprisudviklingen. Elpriserne svinger både henover årene og fra time til time.
Det, der især kan påvirke elpriserne i opadgående retning, er stigende priser på kul, gas og biomasse, stigende priser på CO₂-kvoter og øget forbrug af elektricitet. Omvendt bliver priserne presset nedad, hvis det regner meget i Norge, hvis der produceres meget vedvarende energi, eller hvis forbruget af strøm falder.
Da man i en PPA typisk aftaler prisen for produktionen fra en bestemt park, er det vigtigt at undersøge på de lokale dynamikker. F.eks. vil nye solparker kunne presse elprisen nedad i de timer, hvor solen skinner – ligesom vindparker presser priserne, når vinden blæser. Man taler om at vedvarende energi har en kannibaliserings effekt. Batterier vil i visse tilfælde kunne hjælpe parkerne til at opnå lidt højere priser.
Prisen på strøm afgøres af den dyreste enhed, der leverer strøm i en given time. Prisen stiger derfor når der skal tændes for kul- og gasfyrede kraftværker. Her afhænger prisen bl.a. af brændstofpriser og prisen på CO2-kvoter.
Regnskabsmæssig håndtering af en PPA
Regnskabsteknisk betragtes alle virtuelle og nogle fysiske PPA aftaler som derivater – dvs. finansielle instrumenter. Det betyder, at de skal indregnes på virksomhedens balance og den faktiske markedsværdi af aftalen, skal opgøres år for år. En tur forbi revisoren er derfor obligatorisk, før virksomheden indgår i en PPA-aftale.
Kan PPA-aftaler videresælges?
Mange virksomheder er interesserede i at kende mulighederne for at kunne videresælge en PPA-aftale, hvis det skulle vise sig nødvendigt.
Det kan f.eks. blive aktuelt, hvis virksomheden gennemfører en større energieffektivisering og derfor skal bruge mindre strøm, eller hvis virksomheden beslutter sig til at udflytte en del af produktionen.
PPA’ere er en relativt ny markedsstandard, og der endnu ikke opstået et likvidt sekundært marked. Der er flere ting, der gør det kompliceret at videresælge en PPA.
Mange virksomheder opfatter kun aftalen som additionel, hvis de selv har underskrevet aftalen før Final Investment Decision (FiD). Det reducerer selvsagt efterspørgslen efter sekundære aftaler. Det er dog vores forventning, at denne reservation vil blive mindre, efterhånden som markedet uddannes, og flere forstår, hvordan de reelt kan bidrage til den grønne omstilling.
Hvis elpriserne på salgstidspunktet er faldet til et lavere niveau end da aftalen blev indgået, vil aftalen have en negativ markedsværdi. Virksomheden, der ønsker at videresælge aftalen, vil skulle betale et kontantbeløb for at komme ud af aftalen.
Da der stilles krav om kreditværdighed i en PPA aftale vil aftalen ikke frit kunne videresælges. Mulighed for eventuelt videresalg bør derfor fastlægges inden kontrakten indgås.
PPA Ordbog
FAQ
- Hvad er en PPA?
En PPA eller Power Purchase Agreement er en langsigtet aftale på typisk 10 år mellem en virksomhed og en energiproducent, hvor virksomheden opkøber strøm direkte fra en specifik vedvarende energikilde, som f.eks. en vindmøllepark eller solcelleanlæg.
- Hvordan fungerer en PPA i praksis?
En PPA fungerer ved, at en virksomhed indgår en aftale med en energiproducent om at købe elektricitet til en fast pris over en bestemt periode. Strømmen kan leveres fysisk eller afregnes finansielt via såkaldte “virtuelle PPA’er”.
- Hvilke fordele er der ved en PPA?
En PPA giver virksomheder adgang til grøn energi til stabile priser, reducerer deres klimaaftryk og sikrer støtte til udvikling af nye vedvarende energiprojekter. Det kan også styrke virksomhedens bæredygtighedsprofil.
- Hvad er ulemperne ved en PPA?
En af de største ulemper ved en Power Purchase Agreement (PPA) er, at virksomheden spekulerer i elpriserne. Da prisen fastlåses for en længere periode, kan det være en økonomisk risiko, hvis elpriserne falder markant under den aftalte pris. Derudover kræver en PPA ofte en langsigtet forpligtelse, som kan være udfordrende for virksomheder med usikre energibehov eller budgetter. Endelig kan implementeringen af en PPA være kompleks og kræve ressourcer til forhandling og administration.
- Hvad er forskellen på en fysisk og en virtuel PPA?
En fysisk PPA indebærer direkte levering af strøm fra en energikilde til virksomheden. En virtuel PPA er en finansiel aftale, hvor virksomheden modtager CO₂-certifikater og prisstabilitet uden at modtage strømmen direkte.
- Er en PPA relevant for alle virksomheder?
PPA’er er særligt relevante for større virksomheder med højt energiforbrug eller dem, der har ambitiøse bæredygtighedsmål. Mindre virksomheder kan dog også drage fordel af grønne energiløsninger gennem aggregatorer eller samarbejder.
- Hvordan kan en virksomhed komme i gang med en PPA?
For at komme i gang med en PPA bør virksomheden først analysere sit energibehov og opsætte bæredygtighedsmål. Derefter kan den kontakte energiproducenter eller konsulenter med erfaring i PPA’er for at finde den bedste løsning.
Alternativt kan du kigge efter andre løsninger som f.eks. The 0-Mission tilbyder.
- Hvilke alternativer findes der til en PPA?
En abonnements-model hos The 0-Mission er en fleksibel måde at opnå grøn omstilling uden de langsigtede forpligtelser, som en PPA kræver.