Medarbejdere, kunder og investorer har en forventning om, at en virksomheder tager ansvar for deres omverden. Det indebærer at virksomheden gør sit yderste for at nedbringe sin klimapåvirkning bl.a. ved at reducere klimaaftrykket af energiforbruget.
For virksomheder, der opstiller klimamål efter VSME-standarden, CSRD eller SBTi kan et grønt strømprodukt samtidig bidrage til at virksomheden når sine klimamål ved at reducere udledninger fra brug af elektricitet.
Hos The 0-Mission har vi hjulpet mange virksomheder med at indgå grønne strømaftaler baseret på solenergi, og vi ved at der kan opstå en række spørsgmål undervejs. Men dækker begrebet 'grøn' strøm egentlig over for virksomheder? Hvad kan – og må – man sige? Og hvordan sikrer man, at den grønne strøm, man køber, rent faktisk gør en forskel for klimaet i stedet for blot at pynte på regnskabet?
I dette blogindlæg guider vi dig gennem de vigtigste begreber, produkter og faldgruber på markedet for grøn strøm. Vi viser dig også, hvordan din virksomhed kan bidrage til en reel grøn omstilling og samtidig styrke både troværdighed og grøn profil.
Hvad er grøn strøm?
Begrebet "grøn strøm" bruges ofte som en samlebetegnelse for elektricitet, der stammer fra vedvarende energikilder som vind, sol, biomasse og vandkraft. En virksomhed kan enten få grøn strøm ved selv at lægge solpaneler på taget eller ved at indgå en aftale med et elselskab, en udbyder af PPA aftaler eller via The 0-Mission.
Mange virksomheder tror, at de automatisk reducerer deres klimaaftryk, når de vælger en grøn elaftale – men sådan hænger det ikke sammen. Indgår man en grøn elaftale betyder det kun, at elselskabet har købt lige så mange oprindelsesgarantier eller certifikater, som det har solgt strøm til virksomheden.
En grøn elaftale handler ikke om hvorvidt der er opført flere vindmøller eller solcelleanlæg – eller om den strøm, der rent faktisk løber ud af jeres stikkontakter, er grøn, grå eller sort.
De grønne certifikater
Al grøn strøm, undtagen det virksomheden selv producerer via tagbaseret sol, er baseret på certifikater. Certifikater kaldes også EAC (Energy Attribute Certificate). Hver EAC dokumenterer, at der er produceret 1 MWh fra en vedvarende energikilde, f.eks. et solcelleanlæg, en vindmølle, et biomassefyret kraftværk eller et vandkraftværk og leveret til elnettet.
EAC'ere hedder noget forskelligt i forskellige dele af verden. I Europa og Danmark hedder de oprindelsesgarantier (GoOs), i USA og Canada hedder de RECs (Renewable Energy Certificates) og andre steder hedder de I-RECs (International Renewable Energy Certificates).

Erhvervslivet kan anvende EAC'ere til at dokumentere, at deres elforbrug er baseret på vedvarende energikilder, også selvom de ikke siger noget om farven på strømmen i kontakten. Al strøm blandes nemlig i elnettet før det kommer ud til forbrugerne. Certifikaterne handles på tværs af landegrænser, men altid inden for elnet, der er forbundne med hinanden. Derfor må en virksomhed i Danmark gerne anvende oprindelsesgarantier fra norsk vandkraft, men ikke RECs fra det Canadiske marked til at reducere sit klimaaftryk.
Der er meget stor forskel på kvaliteten af de enkelte certifikater. De bedste kommer fra parker, der ikke har modtaget en statsstøtte, hvor der gøres en stor indsats for at skabe opbakning hos naboerne og hvor biodiversiteten understøttes.
Hvilket grønt el-produkt matcher virksomhedens behov?
Alle produkter, der er baseret på certifikater kan anvendes som dokumentation i jeres klimarapportering, men der er alligevel god grund til at overveje hvilket produkt, der er rigtigt for jer før virksomheden springer ud i en beslutning. Virksomhedet skal især overveje om klimaeffekt og fleksibilitet er vigtigt, om virksomheden skal bruge grøn strøm til branding og om strøm og certifikater skal købes hos den samme leverandør.
Additionalitet er vigtigt for klimaet
For det første bør I overveje om det er vigtigt for jer, at jeres køb af certifikater faktisk bidrager til at der opføres mere grøn strøm - dvs. om der er en klimaeffekt, ved det produkt I køber. Det er det, der med et fint ord hedder additionalitet og det betyder, at din virksomhed bidrager til, at der kommer mere vedvarende energi ind i elnettet, end der ville have gjort uden jeres indsats.
Køber I et additionelt strømprodukt kan I anvende til at styrke virksomhedens omdømme fordi I er med til, at:
- finansiere ny kapacitet (f.eks. en solpark)
- Skubbe sort strøm ud af elnettet (f.eks. biomasse eller kul)
- Reducere belastningen af vores fælles klima.
Det kan i nogen tilfælde være svært at vurdere om et grønt el-produkt er additionelt. Et par gode tommelfingerregler er, at oprindelsesgarantierne ikke må stamme fra vedvarende energianlæg, der har modtaget en statsstøtte, at elhandleren kan fortælle jer hvilken sol- eller vindpark certifikaterne stammer fra (kan de ikke det er det formentlig certifikater af den ringeste kvalitet I modtager), og at de vil oplyse jer om hvor meget de selv tjener på at sælge jer certifikaterne (og dermed hvilken pris parkens ejer modtager).
Selvom det er lovligt at købe et ikke-additionelt grønt strømprodukt, så er mange danske virksomheder endt i mediernes søgelys for greenwashing når de har gjort det. Der er m.a.o. en betydelig omdømmerisiko ved at købe et non-additionelt grønt elprodukt.

The 0-Mission tilbyder et fleksibelt additionelt strømprodukt baseret på solenergi.
Erhvervslivet har brug for fleksibilitet
Hvis I har besluttet jer til at købe et additionelt strømprodukt, er I sikkert stødt ind i det, der hedder en Power Purchase Agreement (PPA). Det er den mest almindelige måde at købe additionelt på. En PPA indebærer imidlertid lang binding på volumen og pris.

Hvis jeres virksomhed ligner de fleste andre, så kan det være svært at se 5 eller 10 år ud i tiden. Derfor er det risikabelt at binde sig til en fast volumen og pris. The 0-Mission er en løsning, der giver virksomheden 100% fleksibilitet.
Skal virksomheden bundle strøm og certifikater?
Langt de fleste virksomheder køber både strømmen og certifikatet hos samme udbyder. Men hvis du har læst hele blogindlægget, ved du at certifikater og den fysiske leverance af strøm, faktisk ikke har noget med hinanden at gøre - elhandleren opkøber bare certifikater i markedet og pakker det sammen med strømmen. For virksomheder der kigger efter et grønt strømprodukt, betyder det, at I selv kan bestemme om det giver mest mening , at købe de to produkter samlet eller hver for sig.
Nogle synes det er lettest at købe strøm og certifikater hos den samme, men der kan være en række fordele ved at købe de to produkter hver for sig. Det er det, der hedder at købet er unbundled:
- I kan frit vælge den billigste leverandør af strøm og beslutte om I vil låse prisen eller ej.
- I kan samtidig vælge en leverandør af certifikater, der kan sikre høj kvalitet og klimaeffekt ved jeres køb.
The 0-Mission sælger kun oprindelsesgarantierne, og I kan dermed frit vælge at købe strøm hos den leverandør, der har det bedste tilbud til jer.
Vælg en god leverandør
Nu ved du lidt mere om hvad begrebet grøn strøm dækker over - og hvilke spørgsmål I bør stille til en leverandør før I underskriver en aftale.
Nogle oplagte spørgsmål at stille til en potentiel leverandør er:
- Bidrager vores valg til opførelsen af nye vedvarende energikilder - og har parkerne nu eller tidligere modtaget statsstøtte?
- Bliver der arbejdet med godt naboskab og biodiversitet i energiparkerne, og får vi adgang til årlig ESG-rapportering fra parkerne?
- Hvor meget tjener elhandlerne på certifikaterne og hvor meget går til parkejer.
Grøn strøm - det må I sige
Når I har valgt et grønt elprodukt vil I sikkert gerne fortælle omverdenen om det - særligt hvis I har gjort jer umage med at vælge et produkt, der har en reel klimaeffekt. I den forbindelse bør I være opmærksom på hvad lovgivningen siger om markedsføring.
Der er en række lovgivningsmæssige ændringer på vej ifht. hvordan I kan tale om 'grøn strøm'. Direktivet om urimelig handelspraksis, der træder i kraft d. 26. september 2026, betyder at det fremover vil være vildledende at tale om ”grøn” eller ”klimavenlig” strøm. Det vil til gengæld være lovligt at tale om strøm baseret 100 % på vedvarende energi eller strøm fra solenergi.
Grøn strøm via abonnement med The 0-Mission
Hos The 0-Mission har vi gjort det let at vælge en en grøn strømløsning med reel klimaeffekt. Vi leverer en abonnementsløsning, der betyder at I altid er dækket af oprindelsesgarantier fra den park I abonnerer på.
Blandt fordelene er
- Dokumenteret additionalitet
- Fleksibelt abonnement, der nedjusteres, hvis I f.eks. installerer solceller
- Kan anvendes i ESG-rapportering, marketing og rekruttering
- Jeres bidrag er synligt og I kan besøge solparken.